Er det stadig en god idé med solceller?
Et solcelleanlæg vil stadig kunne give en væsentlig økonomisk og ikke mindst miljømæssig gevinst rigtig mange steder i Danmark, uanset om der er tale om et solcelleanlæg til husstanden eller til virksomheden. For at installationen af solceller bliver en god økonomisk gevinst, er det vigtigt at solcelleanlægget dimensioneres korrekt i forhold til forbrugerens el-forbrugsprofil.
Hos Skals El sidder vi klar til at rådgive dig omkring anlægsstørrelse og er gerne behjælpelig med simulering af årsproduktion, samt sammenholdelse af data fra simulering med historiske forbrugsdata, uanset om der er tale om et privat husstandsanlæg, et større virksomhedsanlæg eller anlæg på en offentlig institution.
Hvor er solceller en god idé?
Solcelleanlæg kan bl.a. være en rigtig god investering i forskellige erhverv, på skoler, institutioner, idrætscenter og mange andre steder, hvor størstedelen af elforbruget typisk ligger i de lyse timer, hvorved der kan opnås en meget høj forbrugsandel. Ved at opnå høj eget forbrugsandel bliver din investering uafhængig af tilskudsordninger, idet du selv anvender den el, du producerer og dermed blot sparer på elregningen. Jo større stigning du oplever i elprisen, des mere vil du spare.
Hvor god en forretning er et solcelleanlæg?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde frem til din egen forbrugsandel, inden du investerer i et af vore solcelleanlæg.
Investering i et solcelleanlæg kan også stadig være et ganske fornuftigt valg for private husstande, når blot husstandens forbrugsmønster inddrages i beslutningen, og der ikke blot tages hensyn til husstandens totale årsforbrug.